Hjordkær - Løjt
Hjordkær - Løjt 1 - 0
Kampens Spiller: Thomas Jacobsen
Målscorer: Thomas Jacobsen
Hjordkær blander sig for alvor i oprykningskampen!
Kristi himmelfarts dag tog vi imod Løjt IF på egen bane, en kamp hvor vi for alvor kunne spille os helt væk fra bunden og ind i topstriden om oprykning til serie 2! Og rammerne til kampen var helt i top da kampen skulle afvikles under Hjordkær Byfest så tilskuerne strømmede til og der var omkring 150+ på hjemmeholdets sidelinje som skabte god stemning og opbakning til holdet!
Og det var et meget tændt hjemmehold som startede kampen og spiller sig fra start frem til gode muligheder og kommer meget tæt på første scoring. Taktikken sad i skabet og Løjt kunne ikke blive farlige udover enkelte individuelle stik imod os som aldrig blev rigtigt farlige. Så vi dominerede kampen fra første fløjt og var generelt det bedre hold i dag. Vi, og måske dommeren, gør det svært for os selv med 2 gule kort i 1. halvleg hvilket gør at vi spiller i undertal i 20 minutter. Men igen, er gejsten, engagementet og motivationen helt i top ved os, og vi holder Løjt langt væk fra fadet. Vi bliver endda farlige et par gange i omstillingen i undertal. Og sørme nok i halvlegens sidste minut, stadig med en mand i undertal, lykkes det flot for Tayfun Ilhan og Thomas Jacobsen at kombinere sig igennem i en omstilling hvor Thomas til sidst placere bolden flot ind bagved Løjt IF´s målmand til stillingen 1-0 til HUIF.
I halvlegen er der ikke meget at snakke om, vi skal fortsætte på samme måde og spille friskt til og sidde tæt i vores markeringer. 2. halvleg starter også flot og vi bliver ved med at køre på og er stadig farlige i enkelte situationer. Dog skal man ikke undervurdere Løjt, som er et godt fodboldhold, og de begynder at smide flere folk med frem og presser os mere tilbage på banen. Dog er vores forsvarslinje meget koncentreret og de holder flot Løjt fra at blive rigtig farlige! Vi stikker stadig i omstillingen og spiller flot op til Løjts mål dog uden at få det omsat til scoringer. De sidste 10 minutter sidder nerverne ude på tøjet og der er stor tænding fra begge hold, Løjt får i den forbindelse revet et gult kort til sig i de sidste minutter hvilket gør det lidt lettere for os da vi så spiller i overtal resten af kampen. Og kampen bliver også fløjtet af kort efter og vi vinder fortjent 1-0 over Løjt IF og er nu på en 2. plads i puljen og kan selv afgøre vores skæbne i det vi skal spille mod nr. 1, 3 og 4 i puljen i de sidste 4 kampe. Så alt ligger til vores egne ben til at spille os op!
Næste kamp er mod puljens nr. 4 Rødekro IF på udebane torsdag den 25. maj kl. 19.00. Så kom gerne det korte stykke til Rødekro og støt vores kamp for at spille os op i serie 2!
Kampens spiller i dag blev fortjent Thomas Jacobsen som spillede en flot kamp.
Vi ses!
Kampfakta:
20 minut: Gult kort Michael Sørensen
34 minut: Gult kort Sune Jessen
44 minut: 1-0: Thomas Jacobsen (Assist: Tayfun Ilhan)
84 minut: Gult kort Løjt IF