Hellevad - Hjordkær
HELLEVAD - HJORDKÆR 2 - 3 (0 - 1)
Kampens spiller: Thomas Nissen
Målscorer: Thomas Nissen 2 & Daniel Callesen
SEJR I LOKALOPGØR
Sidst vi var på besøg i Hellevad var omgivelserne nogle helt andre, med mange tilskuere og udenoms arrangementer i forbindelse med pokal kampen, som Hjordkær vandt og derfor fik håneretten for en tid. Nu er Hellevad så tilbage i serie 4, hvilket gør at der kommer flere af disse hyggelige opgør mod lokale hold. Omgivelserne var anderledes, men dagsordenen var stadig den samme, SEJR og tre point.
Der var til dagens kamp en del afbud, men Lars og Jeppe havde skruet et slagkraftigt hold sammen. Vi var kommet fornuftigt fra start i første kamp, hvor man dog godt kan se at offensiven mangler at blive spillet ordenligt ind, så vi kan udnytte de perioder af kampen hvor vi dominerer.
Den første halvdel af første halvleg er vi ovenpå, og vi har en god fornemmelse af kampen. Dette resulterer også i at Thomas Nissen får sidste touch på bolden som bringer os foran 1-0, på et mål som lignede at en Hellevad spiller også ville blande sig på topscorer listen.
Efter 25-30 min spil er det som om Hjordkær slækker lidt på den ellers fornuftige bold omgang, og Hellevad kommer meget mere med i kampen. Det er dog stadig svært for dem at tilspille sig den helt store chance, dette hjælper Kalle med et par minutter før pausen, nedlægger han lidt kluntet en Hellevad spiller i feltet og der bliver korrekt dømt straffe. Til opgaven i målet er Lars Johannsen tilbagevendt, og selvom han er gået til siden, får han med sin fod redet bolden, klasse redning og lækker måde lige at markere sig comeback på, hvor han også i store dele af kampen, var sikker i indgreb og en sikker sidste skanse der giver ro på bagkæden.
Foran 1-0 til pausen og der bliver byttet lidt, og aftalt vores spille skal hænge bedre sammen, da der ligger mange gode omstillinger og venter.
Der skulle da heller ikke gå lang tid inden det lykkedes at bringe os yderligere foran. Da Thomas Nissen finder DC i dybden, er der ingen der kan følge ham, og selv med en ellers kompetent keeper, omsætter han sikkert til 2-0 og man følte at der lå mere og ventede.
Det skulle dog ikke gå sådan, da Hellevad efter 68 min. reducerede til 2-1 og så sikkert fik blod på tanden, med at hente bolden i nettet, for at komme hurtigt i gang. Dette dog blot for at konstatere, at Schmidt et minut senere får bolden på kanten og finder Thomas Nissen, som fordobler hans måltotal i dagens kamp.
Herefter bliver det meget tjubang fodbold, hvor man fornemmer der er meget plads til omstillinger, som desværre som i sidste kamp, ikke har den fornødne kvalitet i de sidste afleveringer. Hvor i mod Hellevad forsøger sig med lange bolde og lang skud, som ikke rigtig bliver farlige.
Bedst som man tror kampen er lukket og begge hold ser ud til at have mistet pusten, kommer der et lang ud spark fra Hellevads målmand, hvor Hjordkærs bagerste ikke bliver afstemt og vi desværre må indkassere et unødvendigt mål, som heldigvis ikke blev afgørende, men stadig syntes vi efterfølgende, at vi godt kunne have sat en større sejr sammen.
Nu gælder det i næste kamp igen et lokal opgør, hvor vi Tirsdag hjemme tager imod en af opryknings favoritterne fra Rødekro, som vi vil gøre alt for at drille og sende hjem med nul point på kontoen.