Hjordkær - Rødekro

Hjordkær - Rødekro 0 - 1
Kampens spiller: Jeppe Barsøe
Målscorer:
Indstilling til forskel i nederlag
Vi mødte Rødekro som klare favoritter, men vi formåede aldrig rigtig at få spillet i gang, og engagementet var desværre ikke på det niveau, vi havde håbet. De første 10-15 minutter begyndte ellers fornuftigt, hvor vi spillede efter aftalen om at være tålmodige i vores spil. Alligevel havde vi svært ved at sætte det ønskede tempo i kampen og skabe den nødvendige farlighed på den sidste tredjedel af banen.
Vi kommer bagud 0-1 i første halvleg på en tilfældig bold, der havner omkring straffesparkspletten og bliver sparket ind. Resten af kampen forløber forholdsvis chancefattigt, og vi formår aldrig at finde momentum eller få bolden over stregen.
Dermed fik vi vores første nederlag i rækken og vi blev klar over, at den 1. Plads kommer man ikke sovende til. Derfor skal vi være der 100% i hver eneste kamp. Det må vi tage videre og bevise til næste kamp mod Egernsund!
FORZA HUIF!! 🟢⚪️